Hej Lars,
Jeg vil sige tak for en rigtig hyggelig tur på åen i går. Det skal jeg helt sikkert prøve igen.
Jeg havde min første kajaktur nogensinde d. 18. august, og det bliver helt sikkert ikke min sidste gang. Selvom jeg fik ondt i muskelgrupper jeg ikke anede jeg havde, og blev ædt op af myg, så var det en fantastisk tur op til 3 km mærket og retur.
Særligt spændende var det da jeg skulle ud af kajakken. Jeg kunne ganske enkelt ikke løfte min "hækspoiler" ud af cockpittet, så der måtte 2 mand til at hjælpe mig. Det må have lignet en scene fra en gammel Gøg og Gokke film, så jeg er glad for, at der ikke var nogen til stede med et kamera.
Og det bedste ved det hele var, at aftenen blev sluttet af med den bedste banankage jeg nogensinde har smagt. Den udgjorde så også hovedparten af min aftensmad.
Vi ses helt sikkert igen når min ømme krop har restitueret sig.
Mange hilsner fra Henrik
Vi takker Henrik for en dejlig tilbagemelding og vi gælder os helt vildt til at se dig igen.
Hilsen
Lars