Klubroning Ejby Havn/Munkholm
Klubroning Ejby Havn/Munkholm i dag med fem fremødte Kim, Palle, Bettina, Jimmy og jeg.
Isætning fra den lille strand på nordsiden af havnen, super fint med en lille sti hvor havbunden er ryttet for sten, det er bare luksus.
Turen startede med at ro ned i Bramsnæs Vig, hvor vi tog fotos ved den lille sæl, derfra ned i bunden af Bramsnæs Vig langs østkysten, derfra mod nord langs vestysten, rundt om Dejligheden og navnet passer, videre ned mod Munkholm, stiv modvind 5-7 ms og 25-30 cm bølger, vi måtte arbejde lidt for at komme ned til ishuset for at få vores belønning, men alt gik fint og isen var god, tilbage samme vej til spidsen af Dejligheden, hvorfra vi krydsede over til Ejby Havn, da klokken nærmede sig kl. 20, vi skulle jo passe på ikke at blive indhentet af mørket.
Bettina havde sin debut på åbent vand efter bestået IPP2, det kørte bare som smurt, ingen problemer hverken med vind elle bølger, det er super godt gået, du er virkelig sej.
Bettina var dog ikke den eneste der syntes turen var rigtig god, alle var tilfredse, dog var der lidt øffen over, at vinden som sædvanligt havde lagt sig da vi skulle tilbage, nå men sådan plejer det jo altid at være, det kunne da have været dejligt at have surfet lidt på vejen tilbage, men det har vi tilgode.
Dagen sluttede på sædvanlig vis med kajakvask,kaffe, chokokiks og hygge og socialt samvær.
Tak for en fantastisk dag i det bedste selskab.
HUSK: På søndag har vi Weekend heldagstur til København, hvor vi laver vores egen havnerundfart, det kan noget helt særligt, i skrivende stund er vi 9 tilmeldte, har du lyst til at ro med så meld dig til på Gomember eller ring til mig på 40814218.
Hilsen
Lars