Klubroning den 100826

10. august 2026 23:36 , af Lars Rohrmann

Hej alle sammen

Klubroningen i dag var oprindeligt planlagt til, at være ved Havnemarken på Asnæs, men vejr med 8-9 ms og op til 15 ms i stødene fra vest og nordvest, gjorde at jeg valgte at flytte klubroningen til Tissø/Halleby å øvre del.

Vi var fem tilmeldte, men Jimmy meldte fra i sidste øjeblik, så det var dejligt at vores nyeste medlem Palle dukkede op uanmeldt, så vi blev alligevel 5 friske kajakroere der tog turen på åen hele vejen op til vores nye ”meget lille” vandfald, turen blev på 12 km i alt, Michelle fik lige pudset formen af efter sommerferien og inden Kanojaktrim på lørdag på Esrum sø.

Det bliver en helt fantastisk dag, lige som det var sidste år og det virker som om de har vejrguderne med dem igen i år – vi møder ind til videre med 9 roere i år, vi glæder os helt vildt og Jimmy vil være nr. 1 blandt havkajakkerne, lige som sidste år og vi hepper selvfølgelig på ham når han kommer flyvende forbi os.

Dagen i dag sluttede i vanlig stil med kajakvask, kaffe, the, varm cacao, chokokiks, sodavand og masser af hygge og socialt samvær.

 

I morgen er der nybegynder roning på Tissø/Halleby år og der er foreløbig tilmeldt 9 så det kører bare derud af. Husk alle er velkommen til at møde op kl. 17:00 og ro med, ring evt til mig på 40814218.

 

Tak for en vidunderlig dag på åen.

 

Hilsen

Lars