Tekniktræning i Holbæk i dag
Dagens klubroning havde teknik på programmet i dag. Jens havde lavet et spændende træningspas med sikkerhed som tema, han valgte at lokaliteten skulle være Holbæk Ny Havn ved Holbæk Strand - et super valg - vi kommer helt sikkert igen.
Vi mødte 8 forventningsfulde roere op, Jens redegjorde for dagens program inden vi gik på vandet, så var det bare i gang.
Vi fik øvet masser af selv- og makkerredninger, Dennis og Nicolai prøvede kræfter med cowboyredningen og det gik fremragende, Nicolai af lyst og Dennis af nød, hans nyindkøbte men brugte Zegul Empower måtte kapitulere under heelhookredningerne, da flere af holderene til dækslinerne viste sig at være sprøde som flæskesvær, så derfor blev det til cowboyredninger til Dennis, både Dennis og Nicolai var ret imponerende med deres balance - det gik rigtig godt.
Vi andre havde gang i sæl- og heelhookredninger i stor stil. Da vi havde brændtdet første skud energi af, gik vi over til makkerredninger, ligeledes i betydeligt antal.
Der blev ligeledes øvet svømning med kajak med fuldt udstyr, redninger med knækkede pagajer, knækkede liner, de verse nødforanstaltninger og rigtig meget andet.
Jens havde lavet et rigtig spændende program og alle var super begejstrede over Jenses undervisning.
Jens har lovet, at lave 1-2 tekniktræninger efter sommerferien. Vi glæder os allerede - stor tak til Jens for en god træning ogdet store forarbejde du har lagt i.
Har du lyst til at øve teknik i havkajak, så gå ind på MKKV.dk find aktivitetskalenderen og se hvor og hvornår vi har tekniktrænig igen.
Vi sluttede som sædvanligt af med kajakvask og hygge, da vi i dag ikke havde mulighed for at havee Nielses hvide køer som baggrund til vores hyggestund, havde jeg lige sørget for at der kom fire nysgerrige marsvin forbi og gav en lille opvisning.
Tak for en god aften.
Mandag den 6/7 er vi på Gisseløre i Kalundborg
Tirsdag den 7/7 har vi nybegynderroning på Tissø/Halleby å, du er velkommen til at komme og prøve - men ring og lav en aftale på 40814218
Onsdag den 8/7 ror vi fra Reersø Nordstrand
Har du lyst til at prøve at ro med os - så ring på 40814218 og meld dig til.
IPP2 kursus afholder vi i Weekenden den 11+12/7, der er stadig ledige pladser og prisen er KUN kr. 1250,- incl. medlemskab til 31/3-27 - så skynd dig at booke din plads på 40814218.
Hilsen
Lars