Sukkerkanalen og Halleby å nedre del

8. juni 2026 22:23 , af Lars Rohrmann

Sukkerkanalen og Halleby å nedre del.

Hej allesammen

Så kom der for alvor gang i sukkerkanalen 12 roere mødte op i dag, dejligt med god tilslutning, godt vejr (det havde jeg bestilt) og gode venner i rigtig godt humør.

Turen blev på 8 km, planen var egentlig, først at ro ud til Osvejbroen, med der blev vi snydt, der var "nogen" der havde lagt en flydespærring i vejen for os, så vi roede op til Slagelsevej Broen, turen var til tider lidt træls på grund af at der trænger til at blive grødskåret, nå men det gik jo alligevel og i den sidste ende er det jo bare lidt ekstra træning.

Der var travlhed da vi satte i ude ved Storebælt, 12 kajakker sat i åenpå een gang, der var godt nok trafik, ligesom det fremgår af billederne fra andre steder på åen og Sukkerkanalen.

Vi havde vanen tro, nye roere med i dag, Michelle ror med stor sikkerhed det er virkelig imponerende, Marie der med for anden gang gjorde det simpelthen så super godt over flydespærring og med tæt trafik - godt gået Marie og vi glæder os til at byde dig velkommen i MKKV. Berit var lidt træt af at grøden stod så højt, så vi håber det er bedre næste gang vi skal på åen. Jimmy, Per, Thomas, Pia, Peter og Lise roede som proffer som de plejer og nød turen til fulde.

Heidi og Kowshik gav den max gas på tilbagevejen og roede os andre bagud, men ventede på os ved flydespæringen, så tropperne var samlet på vejen tilbage af Sukkerkanalen.

Afslutningen på dagens tur blev krydret med fornøjelsen af at slæbe kajakkerne hele vejen tilbage til p-pladsen, her stod den som sædvanligt på kajakvask og aftørring supleret med masser af hygge, kaffe og varm chokolade tilsat masser af chokokiks.

Tak for en vidunderlig tur.

Hilsen

Lars