Nybegynderroning 220926
Hej alle sammen
Nybegynderroning i dag med 14 deltagere, startede med vild panik, der kom lige to eftertilmeldinger og så startede vi lige dagen med to kajakker i underskud, Thomas tog en hurtig beslutning og hentede den åbne trailer og så vi sendte de første hold på otte roere afsted under Lises kommando.
Da de første otte var kommet afsted, faldt der lidt ro på.
Da roen havde sænket sig, fik Jacob og Luca der var med for første gang og Stefano der var med for anden gang, lidt instruktion på land (tørroning) kombineret på dansk og engelsk for, at vores to Italienere kunne forstå hvad der foregik.
For at gøre det helt internationalt havde vi Jacob som er dansk/amerikaner med, så der var fuld plade på det internationale.
Tørroningen gik virkelig fint og så skulle alle mand i kajakkerne, det styrede Thomas i fin stil og alle kom i kajakkerne uden at bade.
Det har simpelthen været en kæmpe fornøjelse at have Luca og Stefano med, det er nogle dejlige drenge, det funker bare selvom der er lidt sprogbarriere ind i mellem når mit engelske halter lidt, Jacob der var med for første gang i dag, styrede bare for vildt, det var tydeligt at havde roet kajak hjemme i TEXAS, han og Rasmus gav den bare gas.
Det første hold der kom afsted har jeg ikke rigtig styr på hvordan forløb ud over at, Lise gav instruktion til dem alle, Lise var meget tilfreds med deres performance og de gav alle sammen udtryk for at hun gjorde det, så godt og roligt som instruktør.
Så det virker som om, at første hold der kom afsted i dag, var idel lykke, trods en lidt hektisk start på dagen.
Stort velkommen til Stefano, der meldte sig ind i dag, vi glæder os til at lære dig at kende og ro sammen med dig og til Jacob og Luca, vi håber at se jer snart igen og Rasmus, du skal have stor tak for at promovere MKKV ude på dit studie, det er vi meget taknemmelige for, det har du gjort rigtig godt og fortsæt bare, der er plads til flere unge mennesker.
Dagen sluttede traditionen tro af med kajakvask, kaffe, the, varm cacao, chokokiks og hold da helt op der blev hygget og snakket, det kørte på kryds og tværs af alder og generationer og på engelsk og dansk, den glæde der stråler ud når vi hygger til sidst, gør bare en glad inden i.
Tusind, tusind tak alle sammen for en helt fantastisk dag.
Hilsen
Lars