Klubroningen i går, mandag på Halleby å var igen godt besøgt

28. april 2026 12:03 , af Lars Rohrmann
Hej alle sammen
Klubroningen i går, mandag på Halleby å var igen godt besøgt, 7 roere mødte op i fabelagtigt vejr og med humør og samvær i samme klasse, var rammerne helt perfekte for, at byde velkommen til Michelle som gerne vil prøve at ro havkajak, det var absolut ikke til at se at hun satte sig i en kajak for første gang, det virkede helt naturligt og Michelle virkede som om det havde hun prøvet masser af gange før, Michelle kommer igen på mandag og vi håber selvfølgelig hun får lyst til at blive medlem og ro sammen med os.
Nogle af os sluttede dagen med at nyde den begyndende solnedgang på Tissø.
Endnu en gang havde vi selskab af Havørne, Musvåge, Rør Høg, Rød Glente og selvfølgelig Isfugl og Rørdrummen, Mette og Christian så en Iller der kom op af vandet og satte si på en gren for at iagttage dem og som kronen på værket kom en svane i luften helt tæt på Michelle og mig ud på Tissø 20 cm over vandoverfladen og kun 5 meter foran os – hold da helt op- det er en stor piphans.
Kajakvask og pakning af traileren gik som smurt og vi hyggede med kaffe/the og Christians medbragte ”Træstammer” blev virkelig værdsat.
Der er desværre ikke så mange billeder i dag, vi havde lidt travlt med at ro og snakke.
Tusind tak for en vidunderlig aften.
Hilsen
Lars