Vintertræning i svømmehal 160326
Hej alle sammen
Tak for en helt vild aktiv aften i svømmehallen, 12 kajakroere mødte op, det er da bare helt vildt og vi har en fest – hver gang.
Der er stor trafik i begge de små bassiner når vi er så mange, men vi får det bedste ud af det.
Der blev i stor stil arbejdet videre med det vi lærte i mandags på det ”GRATIS RULLEKURSUS” for medlemmer i MKKV, engagementet var stort og der blev ivrigt arbejdet på at forbedre det lærte.
Der var også virkelig gang i redningerne, der blev flittigt øvet selv- og makkerredninger både almindelig makkerredning men også dobbelt makkerredning og afprøvet nye variationer.
Endnu en gang tak for en stor tilslutning til en fantastisk aften i Kalundborg svømmehal.
Vi glæder os meget til på mandag, der kører vi andet trin af ”GRATIS RULLEKURSUS” for medlemmer i MKKV og mon ikke de fleste så kan præstere en form for rul – det satser vi på, det er planen, at tiltaget med ”GRATIS RULLEKURSUS” for medlemmer i MKKV bliver gentaget til efteråret, så vi kan lære endnu flere at rulle hvis de har lyst.
Hilsen
Lars