Sidste tur på Halleby å øvre del for i år

29. september 2026 21:59 , af Lars Rohrmann

Nybegynderroning 290926

Hej alle sammen

Nybegynderroningen i dag på Tissø/Halleby å øvre del var den sidste i år på grund af Odderfredningen, fra i næste uge og oktober måned ud, flytter vi til Houet ved Gisseløre, med vores klubroning mandag og nybegynderroning tirsdag.

I dag havde vi fornøjelsen af have Lasse, vores nyeste medlem med ud og ro Jonna havde taget sin veninde Mette med til kajak i dag.

Mette der aldrig havde siddet i en kajak før, fik først lidt instruktion på land og derefter tog vi en tur op ad Halleby å øvre del, Mette klarede det hele supergodt og vi håber meget, at se dig snart igen.

Vi mødte otte roere op i dag alle roede i dag, afsted hver for sig eller to og to og benyttede sig af at der var rigtig god plads på åen.

Lasse og Heidi havde stor glæde af Thomas, vores nyuddannede instruktør 1, de øvede fremadroning, sideforflytning og bagror, stor tak til Thomas.

Lise havde i dag den store lykke at se Odder på helt tæt hold, for første og eneste gang i de seks år vi har roet på åen, derefter holdt Isfuglen Lise med selskab i over en kilometer op ad åen.

Det var en fantastisk dag på åen i dag, med både nye og rutinerede kajakroere, flydespærringen der lå på tværs af åen i går, var heldigvis fjernet i dag, så turen gik som smurt og så ovenikøbet i vidunderligt vejr.

Dagen sluttede i vanlig stil med kajakvask, kaffe, the, varm cacao, chokokiks og masser af hygge.

 

Vi takker af på Halleby å for i år, med et hav af gode minder og vender tilbage igen den 15. april 2027

 

I morgen tager vi til Holbæk og vi glæder os helt vildt til det program Jens har lavet til klubroningen med temaet ”det du ikke forventer sker”.

 

Den 2. november starter vi op i Kalundborg Svømmehal med kajakker, alt udstyr, svømmetræning, rulletræning og alt det vores medlemmer har lyst til at træne inde i varmen.

 

Hilsen

Lars