Klubroningen i dag satte ny rekord 15 glade kajakroere

28. september 2026 22:38 , af Lars Rohrmann

Hej alle sammen

Klubroningen i dag satte ny rekord 15 glade kajakroere mødte op til en anderledes aften på Halleby å øvre del, der lå nemlig flydespærring lige efter vejbroen og den voldte lidt udfordringer, men alle kom dog sikkert over både den ene og den anden vej.

Det var dejligt, at møde Eva som var med os ude og ro for første gang, hun roede sammen med Kasper som hun kender i forvejen og de havde en dejlig tur på åen, vi glæder os til, at se Eva igen.

Stor var gensynsglæden, fordi Per var tilbage fra sit arbejdsophold i Grønland, det er dejligt at have dig med igen.

Der var meget trafik på åen i dag så Thomas, Jens og jeg lod alle ro op ad åen, vi blev tilbage og fik de sidste ting pudset af i forhold til deres Instruktør 1 uddannelse.

De har nu været igennem det fulde kursus og bestået, ligeledes har de taget deres førstehjælpskursus i Havnsø Kajakklub som vi takker for samarbejdet.

Stort tillykke til Thomas og Jens og vi håber i har lyst til, at give instruktion i svømmehallen i vinter.

 

Vi vil gerne byde velkommen til Lasse der meldte sig ind i dag, vi glæder os til at ro sammen med dig og lære dig at kende.

 

Nu har vi officielt passeret de 80 aktive medlemmer på et år og 5 måneder, det er vi meget taknemmelige for, så nu bliver det spændende om der er endnu flere der har lyst til, at være med i vores fantastiske fællesskab, det kunne da være sjovt hvis vi runder 100 medlemmer inden den 31.12.26.

Aftenen sluttede i vanlig stil med kajakvask, kaffe, the, varm cacao, chokoladekiks og mængder af hygge, selv om det var blevet mørkt var der masser af hygge.

I morgen er der nybegynderroning på Halleby åen og vi glæder os til at byde flere nye velkommen.

Onsdag glæder vi os til at deltage i en spændende klubroning, med Jens som instruktør med temaet ”alt det du ikke forventer sker”

 

Hilsen

Lars