Hej alle sammen
Dagens klubroning på Havnemarken var helt vidunderlig, vi mødte seks friske kajakroere op.
Vejret var super med 5ms fra SØ, så alt var perfekt, Jimmy og Jens tog den lange tur på 12 km i dag til Sortestenen.
Jeanette, Bettina, Per og jeg valgte en tur på 8 km, der var super god stemning og snakken gik lystigt, turen langs kysten med skoven i baggrunden og det særlige efterårslys gjorde hele oplevelsen magisk.
Vi kunne måske have ønsket lidt marsvin og sæler, det ville have sat prikken over I-et, nå man kan jo ikke få det hele hver gang.
Da Jeanette, Bettina, Per og jeg kom på land stod der en gæv jyde og tog i mod os, han troede der var et større event på grund af beachflagene og hele vores setup, han måtte nøjes med os og det syntes han da var helt ok, imens vi gik i gang med at vaske den første kajak blev han budt på kaffe og han takkede ja og så gik snakken, Jimmy og Jens kom også på land og deltog i snakken.
Kajakkerne blev vasket og traileren pakket, så var det tid til kaffe, the, varm cacao, sodavand, chokokiks i rigelige mængder og selvfølgelig masser af hygge, så meget hygge at tiden rendte fra os og da vi skiltes, var det buldrende mørkt.
Dagen i dag startede supergodt, et nyt medlem kl. 07:15, Teresa der var med for første gang på begynderroningen i går i Houet ved Gisseløre meldte sig ind i MKKV her til morgen.
Stort velkommen til Teresa, vi glæder os til at ro sammen med dig og lære dig at kende.
Næste uge er vi tilbage i Houet ved Gisseløre igen, både mandag med klubroning og tirsdag med nybegynderroning, begge dage fra kl. 17:00, vi glæder os til endnu et par dage med stort fremmøde og godt humør.
Vintertræningen i svømmehallen nærmer sig og i kan god glæde jer, det bliver en helt vild vinter inde i varmen.
Hilsen
Lars