MKKV`s vintertræning er en kæmpe succes i svømmehallen

3. november 2026 10:02 , af Lars Rohrmann

Mobil Kajak Klub Vestsjællands debut på årets vinter kajak i svømmehallen blev en kæmpe succes med 24 forsamlede kajakroere, fordelt på 3 bassiner.

24 mødte op til kajakteknik og 18 til fri svømning, det er godt nok helt vildt og jeg skal da lige love for at der blev fyldt godt op i Kalundborg svømmehal i aften.

 

Der blev virkelig gået til den med mange forskellige øvelser i dag.

 

I børnebassinet var i dag det helt store fokus på vandtilvending.

Dem der på forhånd havde forbehold for om de kunne dette eller hint, fik alle sammen uden undtagelse taget kæmpe sejre hjem i dag.

Der blev lavet masser af vandtilvending, flyde øvelser og meget andet og alle gjorde det virkelig godt.

 

I springbassinet blev der øvet sideforflytninger, rul, selv- og makkerredninger til den store guldmedalje.

I 25 meter bassinet, var der først tre baner til fri svømning fra 19:00-20:00 og der blev givet gas fra alle 18 der svømmede.

I 25 meter bassinet var der kajakteknik fra kl. 20:00-22:00 og hold da helt op, der blev øvet heelhook, cowboy redninger, rul, kant og massevis af andre spændende ting.

Aftenens debut i svømmehallen blev en kæmpe succes og vi er superglade for det store fremmøde, vi glæder os helt vildt til på næste mandag hvor det går løs igen og mon ikke vi bliver endnu flere i næste uge.

 

Vi er supertaknemmelige over de udvidede muligheder i svømmehallen og for den store interesse fra vores medlemmer.

Normalt plejer jeg, at nævne navnene på de som deltager, men nu er tilslutningen så stor, at det simpelthen ikke er muligt, så derfor er dagens tekst mere i overskrifter end normalt.

 

Tak til jer alle sammen, for en helt fantastisk aften i Kalundborg svømmehal.

 

Hilsen

Lars