Ja, der er jo ikke meget at klage over på en dag med et fremmøde på 10 roere hvoraf 4 er nye.

5. maj 2026 23:03 , af Lars Rohrmann
Nybegynderroning på Halleby å.
Ja, der er jo ikke meget at klage over på en dag med et fremmøde på 10 roere hvoraf 4 er nye.
Helle vores nye medlem der har Ipp3 og er instruktør 2 var med for første gang. Vi er meget glade for at byde Helle velkommen i MKKV, hvor hun skal være med til at afholde Ipp2 kurser og der bliver nok at se til.
Kim var også med for første gang og han ligner en der har roet masser af gange før – godt gået.
Bettina var med for anden gang og det går fremragende – godt gået, vi glæder os til at se jer igen på tirsdag, vi laver en plan kun for dig Bettina.
Kowshik er nu så langt at han kan komme på klubroningerne hver mandag og onsdag.
Rita er også så langt, at hun er velkommen alle dage, når hun har mulighed.
Malene der også er ny, men har tyvstartet i svømmehallen havde sin debut ude på det rigtige vand, det gik fremragende og Malene var overvældet over naturoplevelsen – fedt.
Ud over det fine fremmøde, havde vejret valgt at vise sig fra sin allerbedste side.
På fuglesiden så det lidt sløjt ud, der var dog en del Isfugle, men ellers var det lidt småt med fugle, men Helle fik da set en enkelt rotte – dem ser vi heldigvis ellers aldrig.
Vi sluttede aftenen med kajakvask, kaffe, The, Sodavand og hygge.
Alt i alt en fantastisk aften på Halleby å, med lutter glade mennesker og rigtigt godt selskab.
Tusind tak, og stort velkommen til alle de nye og særlig tak til Helle og Thomas for at hjælpe de nye i gang.
Hilsen
Lars