Debut for MKKV i svømmehallen
Det var en fest og festen fortsætter, hver mandag.
Tusind tak for en helt forrygende debut i svømmehallen.
10 kajakker 15 kajakroere i gang helt uden problemer og så har vi endda kun plads i spring- og børnebassinerne, men det gik fremragende – lidt trafik til tider men ingen problemer.
Udfordringen med kajakker og udstyr ind og ud af hallen viste sig overhovedet ikke at være en udfordring, det gik som en leg.
I dag var vores første gang i svømmehallen, så der var lidt informationer til at starte med og så gik vi i gang, jeg fik rigtig god hjælp med instruktionen af Ole og Jens, tusind tak for det.
I spring bassinet blev der trænet ind-/udstigning, selv- og makkerredninger af Pia, Peter, Patrick, Charlotte A, Lars og Jens.
I børnebassinet blev der givet gas med rul, Peter fik pudset sit rul af, Jimmy fik lavet et par flotte rul med paddlefloat på, Thomas og Per gik sammen om, at øve hånd rul og flyde i væltet kajak, men dagens overraskelse stod Charlotte K for, hun har prøvet, at ro kajak to gange og da hun i dag havde prøvet, at vælte sig selv nogle gange, sagde hun det der rul det vil jeg gerne prøve, så Charlotte gik i gang med håndrul med paddlefloat på hånden, det gik rigtig fint, det sidder lige i skabet næste gang – du er godt nok sej.
Alt i alt en kanon aften i svømmehallen, jeg kan næsten ikke vente til næste mandag og jeg tror vi alle har det sådan.
Hilsen
Lars