Klubroning 090926
Hej alle sammen
Dagens klubroning blev flyttet fra Nyby Havn til Tissø/Halleby å øvre del, på grund af at vejrudsigten i morges lovede 5-7ms med 11ms i stødene og tiltagende til 12ms i middelvinden fra vest og nordvest. Det er i lige i overkanten for os, men så er vi jo så privilegerede, at vi er en Mobil Kajak Klub, så vi flytter klubroningen og ror hvor forholdene er til det, det er den fedeste mulighed at have.
5 roere var tilmeldt i dag, men Dennis dukkede op ud af det blå og så var vi 6.
Alle mand og damer tog hele turen op til vores idylleriske lille vandfald, ved Hejrebjergskoven, så det blev til 12 km til os alle.
Det er simpelthen en lise for sjælen at sidde der, helt fremme ved vandfaldet i kajakken og lytte til vandet rislen og fuglenes sang.
Der er kommet lidt mere vand i åen nu, så det hele går lidt lettere og især på vejen tilbage nyder man godt af strømmen.
Da vi tog af sted så vejret gevaldigt truende ud, så Jens og Dennis iførte sig deres dejlige ro jakker og det var vist lige før de havde damp ud af ørene på et tidspunkt, det holdt heldigvis tørvejr under hele turen.
Tusind tak for endnu en vidunderlig tur.
Hilsen
Lars